Sidst opdateret: 11. jun 2003 17:36
Kan læses af: alle
Omkring den 19. maj dukker Troldhøjs ulve op i Århus sammen med Mikael. Dog ikke en Mikael som folk husker ham. Han er sulten og har tømmermænd og hans øjne er en smule glasagtige og fjerne. Hans hanekam er desuden væk. Den meste markante forandring er hans lugt. Man kan genkende Mikaels lugt fra gamle dage, men der mangler noget. Efter lidt snusen vil man opdage, at han ikke længere lugter af ulv. Den distinkte pelslugt er forsvunden fra ham og man mærker ikke vreden knitre omkring ham som hos andre Gylfin. På alle måder opfører han sig som et Slægtsfolk.
Han er indkvarteret hos Sortmåne, Aslak og Mugge, hvor han har nogle tæpper på gulvet. Der sover han, men han opholder sig der ikke meget. Når han vågner lægger han sine tæpper sammen og forlader lejligheden for at gå rundt i Århus på må og få. Han er altid høflig og forsigtig, men ikke undskyldende. Omkring varulve og andre der udviser stor styrke eller andre trusler er han varsom og særdeles uprovokerende, men han tager hele varulvesagen med stor ro. Det lader ikke til, at han husker længere tilbage end lige efter dragekampen. Han genkender ingen varulve eller andre aspekter af Drageilds liv før dragens død. Hvis folk prøver at tvinge noget ud af ham opfører han sig som det er fornuftigt over for en ravende psykopat: giv ham ret og lad være med at kigge ham i øjnene. Man vil få en irriterende følelse af at blive talt efter munden af en person der er ældre og klogere end en selv. Dog lyver han ikke om noget. Han slås først, hvis han føler sig truet på livet og trængt op i en krog, men der skal rigtig meget trussel til. Hans overlevelsesinstinkt fungerer fint, men han gør alt for ikke at provokere en overmagt.
Fra tid til anden drikker han sig hamrende fuld i papvin eller spiritus, som ingen rigtig ser hvordan han får fat i. Han er meget stoisk omkring sine branderter. Der bliver vel godt 5 drukture inden blotet den 14. juni. På disse ture er han sanseløst beruset, men ikke larmende eller opsøgende. De er meget private og foregår i baggåre eller porte nede i byen.
Efter ca 14 dage begynder han at tage kontakt til forskellige bumser, narkomaner og gadefolk og efter det er han mindre hjemme. Dog kommer der ikke en eneste nat, hvor han ikke kommer hjem og overnatter. Nu er det lettere at støve ham op, da han ofte vil være at se sammen med mindst 3 andre subsistensløse. Han er ofte midtpunkt i denne flok, men han er aldrig påvirket - på nær en eller to gange. Han er desuden meget beskyttende over for disse.


