Jeg er Drageild. Jeg er slægtløs og jeg skal dø i glemsel. Jeg er af Fenris æt ved Fjörgyns nåde, og jeg er Skjald ved Manis glans. Jeg er athro af rang og drømmemester. Jeg samler landet og er fader til ånder og vanvid i alle dele af det. Jeg er alfa, beta og omega i koblet ådsel. Min skæbne binder mig til Danmarks hjerte - Troldhøj - som vogter af Danmarks yngste, ældste og mægtigste Vi. Drageild er iblandt jer igen og tiderne vil skifte.
Jeg er Drageild, og jeg er her!
Morild den Navnløses Søn om Drageild:
"Hvad han gjorde før landet kaldte ham, ved jeg ikke. Om det er relevant ved jeg heller ikke, for han er ikke den samme nu, som han var dengang, men det siges, at han blev oplært af Jakob Halvmåne, en Adren Dommer, der tilsluttede sig Gaias Børn. Det siges også, at han har rejst blandt de Sorte Furier, i Tyskland og endda bag det hvide slør af glemsel, der omgiver Ruslands hjerte. "
"Men Troldhøj tog ham til sig, og gør det stadig. Ikke som en søn, men som den der skal lytte til landets ældste sange, og bringe dem videre. Til ham hvisker højen, og til ham tilkommer det at stå i front, at søge og samle. Han synker i ét med det, der er os alle. Bliver en stemme, der trænger sig på. Et minde om det, vi har lovet, et kald og en udfordring. Og som landet lider, lider Drageild. Når tågen falder, han ligeså."
Drageild om sig selv:
Der er ting man gør, og der er ting man må gøre. Jeg ledte dem, og så måtte jeg være et andet sted i en tid, og nu er jeg her igen. Man når ikke sine mål uden at foretage nogle ofre. Nogle gange er kontrol et af disse ofre. Nogle gange moral. Til tider alt, hvad man har. Man gør, hvad man gør. Man er, hvor man er. Nu er jeg her igen. Under bjerget, hvor jeg kan lide at være. Hvor der er varmt, og hvor Bjørnens ramme ånde hele tiden holder mig vågen.
Og denne gang har jeg ikke i sinde at lægge mig til at sove igen.
Citater:
"Lad os høre, hvad rotagaren har at sige til det her."
"... og så åd jeg ham!"