Sidst opdateret: 28. mar 2011 00:37
Kan læses af: alle
Søndag den 13. februar krydser Askeæder grænsen til Sorthøj. Han melder sin ankomst efter de gamle forskrifter og bliver budt velkommen ligesådan.
Mandag den 14. februar er Askeæder kendt som en gammel athro fra en fremmed sept mod syd på rejse for at betale en bod. Han er høflig og smilende på en træt og lettere melankolsk måde, som om verden tynger ham, og han har sat sig for at bære sin byrde uden at klage.
Tirsdag den 15. februar rejser Askeæder med skjalden Drifa i drømme. Han viser hende verdner, hun ikke har drømt om før, som de begge glemmer, da de vågner.
Onsdag den 16. februar sover Askeæder i en kvindes leje i en hytte i en skov under en hær af tyste fugle.
Torsdag den 17. februar møder Askeæder goden Liv og taler med hende om et stjålet hjerte fra en falden ulv.
Fredag den 18. februar spiser Askeæder ved sine værters bord, men maden og øllet smager ham ikke. Han lytter tålmodigt til deres historier, men tier selv.
Lørdag den 19. februar banker Askeæder på en dør og bliver budt indenfor. I hans hænder bliver et blodigt hjerte lagt og spørgsmål bliver stillet til det, men det er tavst. Så ser Askeæder op fra hjertet med et smil og ser sin vært i øjnene, hvorpå han æder hjertet i en mundfuld. I et glimt springer han i sin ulveform og igennem vinduet i en regn af glaskår med en gøende latter.
Søndag den 20. februar har Askeæder forladt Sorthøjs land uden at se sig tilbage stik imod alle de gamle forskrifter. Han forlader det næsten som han fandt det.


