Vis tekst

  Sidst opdateret: 12. feb 2011 18:36
  Kan læses af: alle

Drageild, der ellers var begyndt at falde godt til på Gården og så ud til at have dannet et nært venskab med Vandrer, er dybt mærket af sin kamp med sorthøjulvene. Han ses ikke længere på gården og traver tilsyneladende rundt på må og få omkring Roskilde og fjorden. Han sover, hvor der er læ og fred for fremmede blikke og driver rundt på øde steder. Han lader til at have mistet interessen for Kampen og for sine frænder. Ud over det sædvanlige sammenrend af ånder, der følger ham, er han nu omgivet af en hird af brynjeklædte, enøjede trolde med knortet granithud og stumpe horn omkring deres ene store rødsprængte øje lige midt i deres kraftige pander. De er bevæbnet med korte, skårne og rustne sværd, tunge små økser og store runde skjolde med bulede skjoldbuler. Deres støvler er flåede og deres knudrede klove ses tydeligt igennem. En mund fuld af alt for store firkantede tænder fylder hele deres underansigt og udstøder intet andet end knurrende, hvæsende trusler og taktfaste kamphymner.