Vis tekst

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Forvirrede ånder

  Sidst opdateret: 18. aug 2007 20:31
  Kan læses af: alle

Efter landsblotet er Drageild ikke at finde på landet. Et eller andet sted på Amager Fælled er han, efter nederlaget til Aslak, gået i umbraen og da der ikke er nogle lokale ånder der kan pege en i en retning forsvinder sporet der. Men rygterne svirrer.

De få østsjællandske ånder der har haft kendskab til blotet og som har været trukket til udefra siger med stor sikkerhed, at Drageild er død. De har mærket skjalden falde som en trykbølge gennem byens og det omliggende lands umbra. Skripier i åndestormen har fejret deres fjendes død.

Der er dog også røster der siger andre ting. Lokale jydske ånder, som Drageild har haft et nært forhold til, benægter rygterne om hans død med stor ildhu, medens andre påstår, at de i deres sorg nægter at se sandheden i øjnene. Bjørnen og Beowulf tier stille og siger intet, hvis man skulle finde på at spørge. Deres tavshed bliver blandt ånderne brugt som argumenter for begge påstande.

Landet over hersker der vildrede og forvirring. Nogle sørger, andre ler og mange ånders sind er oprørte. I forfjamskelse tager mange mindre ånder skikkelser der minder om Drageild eller deres opfattelse af ham, medens andre ånder af forskellige årsager bekæmper denne tendens.

Generelt er det sikkert, at man kan høre den ophidsede diskussion lige gyldigt, hvor i landet man befinder sig.