Vis tekst

  Sidst opdateret: 11. mar 2005 17:12
  Kan læses af: alle

Status for Fjeldhammer, tidlig marts 2005:

Kom hjem fra en længere dannelsesrejse til Fenriernes hjemland sammen med Røn i den koldeste vinter. Mere afklaret, men også med endnu et lag skrællet af det bånd, der knytter ham til menneskenes samfund.

Har siden da været på sin plads og holdt sin bøtte. Der har været meget at gøre og ikke meget tid at gøre det i for Stormrytterne. Og den ellers storsnakkende skjald har tiet, smøget ærmerne op og gjort, hvad der skulle gøre.

Ikke med bøjet hoved eller mismod i øjnene, men glimtvis med et fjernt blik vendt mod en uendelig horisont, der hvor dag og nat, drøm og virkelighed, verden og umbra mødes, i det furede og eftertænksomme ansigt.

Ansigtet, hvis mange lyserøde ar og fremskudte tindinger med den vigende hårgrænse vidner om, at Fjeldhammer for alvor har kastet sin hvalpeham og er blevet voksen, såvel i udtryk som i kropsbygning.

En sær melankolsk stemning af afklaret distance til den omkringliggende verden spiller i Fjeldhammers stille smil, når han tror, at ingen ser ham. Måske er nye forandringer på vej for den unge skjald, hvis hænder de sidste mange uger ikke har rørt fløjter og strengeleg, men skovle og spader i det store graveprojekt ved Brabrand-søen.

Møder man Fjeldhammer, eller bliver han kaldet, er han opmærksom, rolig og lyttende -og afventende i stedet for udfarende, som ellers tidligere var hans kendetegn.

Hvorfor mon?

"Der er ingenting i verden så stille som sne.
Når den sagte gennem luften daler.
Dæmper dine skridt.
Tysser, tysser blidt.
På de stemmer
som for højlydt taler."