Vis tekst

  Sidst opdateret: 10. feb 2004 15:44
  Kan læses af: alle

Lige fra starten havde jeg det underligt med at være i sorthøj sept, og med i det hele taget at være werewolf. Jeg var meget bange. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af mig selv eller de folk jeg var begyndt at om gåes.
Jeg snakkede med Alex om mine bekymringer, og han valgte at hjælpe mig med at finde mig selv, for egentlig ville jeg have flygtet på egen hånd, men så ville jeg bare være blevet fundet. Han skjulte mig for resten af septen, og sagde at jeg bare skulle tage den tid det behøvede. Efter nogle måneder havde jeg en nat, en underlig drøm. Jeg drømte om en ulv, men jeg var ikke bange for ulven. Jeg fandt senere ud af at ulven var mig, jeg løb sammen med Mia. Vi jagede og havde det rigtig godt.
Fra den nat var jeg ikke bange mere, og jeg vidste at det var ulv jeg skulle være.