Vis tekst

  Sidst opdateret: 06. feb 2012 03:49
  Kan læses af: alle

(rettet, askeæder havde sneget sig ind i teksten, den sjover!)

Gathering for the departed, for Tornetunge. Dette er før oktoberblotet, hvor han blev mindet og æret.


'''''''''
Nogle ulve husker hvorledes Mange Sår i sin tid sad og talte i vinden efter Johns død. Igen sidder han og taler i vinden, de der kan åndernes sprog kan høre Tornetunges historie i hans ord, blandet med et kald til Odins Valkyrier.

Resten af septen er sat igang med at klargøre et ligskib for Tornetunge, som skal sættes i Limfjorden, der er en del af den nye grænse.

Enkelte gæster er inviteret, Skade der tog Tornetunges liv i krig og Aslak, der førte krigen.

Gaias Skjold bærer Tornetunge til hans sidste færd, han lægges på ligskibet, med de ting han tager med sig til Valhal. Der ligger gaver fra hans hustro, fra de enkelte ulve og fra de udenfor septen der har ønsket at give.

Ligskibet sættes ud i fjorden og et stykke ude skydes en ildpil mod det, hvorefter flammer begynder at omslutte det.


Med kraftig stemme begynder Mange Sår selve ritet.

*Tornetunge vor frænde.
I nat hentes du til Valhal.
I nat sidder du til bords med Odin og Thor.
I nat vil du synge og spille med Brage

Og når vi farer til Valhal, vil du stå der og tage vel imod os, dine brødre og søstre*

Det begynder at blæse kraftigt op.

Ligskibets flammer stikker højere.
Septens ulve mærker hvordan en sitren går gennem dem.

Luften er statisk og kraftige skyer samles på nattehimlen, tordenen rumler i skyerne.

Ilden brøler nærmest og med rungende stemme brøler Mange Sår.

*DIN TID ER KOMMET TORNETUNGE! VALKYRIERNE ER HER!
DU VIL BLIVE FULGT TIL VALHALS PORTE, HVOR ODIN VENTER DIG!
FAR VEL TORNETUNGE!*

*Mange Sår starter et lavmælt hyl der stiger og tager til i styrke - resten af septen stemmer i, hylet stiger og stiger til tifold styrke.


Et kraftigt vind pust rammer skibet. En hvid skygge synes at svinde op i natte himlen...
Valkyrierne har atter hentet en af Sorthøj til Valhal.


Enkelte ulve bliver lidt endnu, men tilsidst træder de også afsides til de andre.

*Det er tid til gravøllet*
Der gribes til horn og krus, mjød fyldes i.

*I nat drikker vi din skål Tornetunge! Og håber at andre vil drikke vores når vi farer mod Valhal
FOR TORNETUNGE!!!*

Der drikkes og festes på bedste Fenrir måde, for det var en god død og hvad mere kan man ønske sig?

Helstegte pattegrise drejer på deres spid, og lunser flås ud når folk er sultne nok.

Der kæmpes for kampens skyld og synges for minderne.


Således blev Tornetunge, Fostern af rang, Skjald, af Fenrir's Æt bisat.

Han vil blive mindet til næste blot