Vis tekst

  Sidst opdateret: 16. maj 2009 18:56
  Kan læses af: alle

Mange Sår, fostern, modi under den mørke måne, af Fenris æt.
Uden poster... Men det er også bedst sådan.


Dyr, planter og ånder hvisker.
Mange Sår sad på bjerget, med sløruglen og Sturmen fra nord, et år og en dag blev der hvisket.
Og så forsvandt Mange Sår, han vandre og svæver mellem verdener hinsides, måske har du set ham? Måske så du en skygge? Eller var det blot en ånd?

Hans ord til Sorthøj, og hans blodsøster, har lydt. "Kald og jeg vil være der, hvis det gælder. Kald for blot at se mig, og intet vil ske. Kald til blot i vinden og jeg vil høre det."


Mange Sår ses sjældent i den virkelige verden, men midt i storm og tordenvejr, kan man ane en skikkelse, og måske hørte man en nynnen fra morgentågens dyb?