Vis tekst

  Sidst opdateret: 24. jan 2009 16:17
  Kan læses af: alle

Nu hvor Mange Sår har lidt mere tid, så går han tit bare rundt i ånderverdenen.
Hvor han før sad på Bjerget og hørte på vindånder, så er det blot dem han lige møde på sin færd han snakker med. Mange gange er han dog meget langt væk i samtale med enten vindånder, eller Tågehvisler.

Så fjern er Mange Sår at han uden at vide det går hen over en sø, eller daler ned fra en skrænt uden at lægge mærke til det.
Små uvæsner der har forsøgt at angribe ham har dog, som det sidste, fundet ud af at han ikke behøver være 100% tilstede for at dræbe.

Hans kløer springer frem, med et blåt skær, med i modsætning til før, så har dette skær bredt sig, det går op igennem hænder og arme, svagt gennemsyrer det Mange Sårs krop.

Det lader til at Mange Sår er mere hjemme i åndeverdenen, end i den virkelige verden.

****

Mange sår er ved at blive en lidt sneaky git..
Bedst når man tror man har ham, så trækker han et eller andet trick ud af ærmet, eller posen, eller skæget, eller ...

men når han ikke lige er sneaky, så står han gerne på div. høje, midt i blæst og regn, det ser ikke ud til at det går ham på. Og han er tit på områderne før det begynder at blæse op.

I storm er han ekstatisk, et blåt skær, nærmest flammer, omgiver ham, og han leger nærmest tag fat med vindene, dog er der ikke store skader, efter stormene, kun det der skulle væk er knust.. Måske er han også lidt sneaky, når det gælder vejret?

Ellers futter han rundt med Odins ulve, flere af dem er måske ikke vant til helt så meget umbra, og heller ikke at nærmest blive kastet igennem sløret. Ulvene gør det de gør, og Drifa trænes i hurtighed, for at styrke hendes kommende evner i klaive duellering. Hvordan hun lærer det, det må hun nok selv finde ud af..
Og så bliver Mange Sår sikkert dagligt truet med flere røvhuller..