Vis tekst

  Sidst opdateret: 16. aug 2007 04:49
  Kan læses af: alle

Der var landsblot
Det var i København
Det var mærkeligt


Fessor sendes med toget, så han kan være der i god tid og hjælpe dem lidt.
Forfædrene skændes om hvem der skal med ved årene på
langskibet, det ender med en mægtig kamp, og tilsidst er vi klar til at sejle.

Jarlen har forudset at Ran vil tage hævn, for det skib vi har nakket fra hende, så han sætter mig til at holde hvad der end måtte komme, på afstand.
Stålklo låner min bue, han skal finde land med ildpile. Jarlen selv skal kalde på Odin.
Asbjørn står for alt det praktiske, og Drifa får ordre om at sætte sig ved masten og holde fast, hun har jo leget lidt med Fessor.

Frem til det nordlige Sjælland går det fint, men så finder Rans døtre os. Det er med nød og næppe at jeg kan holde dem på afstand, ved at skabe en beskyttende kuppel om skibet. Hvert angreb dræner mig, og Asbjørn begynder at fodre mig med rå gnosis. Desværre er det ikke uden konsekvenser at kanalisere så store mængder åndelig energi.
Blodet løber fra øjne, øre, næse og mund. Det er indre
blødninger, smerten er stor. Men at give op er ikke et valg, jeg er Mange Sår, jeg overlever hvor mange falder.

Vi ankommer til en stille vig og vandre det sidste stykke op til et stort shelter, hvor landsblotet skal stå.

Liv og Enevold er kommet med hilsen fra Sverige.

Blotet bliver åbnet under ånderne af de forskellige kobler.
Og det første af mange mærkelige ting sker.
Præsentationen sker ikke efter rang, men bare efter hvem der nu står næst i cirklen. Det er svært at følge med i, og hvordan skal Fessor nu vide hvem der skal spise først?

Dernæst bliver der valgt en til at være syndebuk, ham der skal tage alle stryg og verbale tæsk fremover.
Det er meget mærkeligt. Drageild bruger ham meget tit, og ofte ser det ud til at det er helt uden grund. Det er nok bedst at give ham
lidt at styrke sig på, hvis han skal holde hele natten.
Jarlen klapser også til ham, jeg tror det er fordi han er vred på Drageilds misbrug, men det går jo ud over Syndebukken igen.
Vi har lovet at overholde deres veje, så det er vel sådan det må være.

De gravide ulve og de der har børn bliver hyllet, det er meget godt.
Og til at forstå. Men det er også Benedicte fra Troldhøj der står for det.

Glaskuglen kommer frem, den er stadig meget mærkelig, og de påstår stadig en virker som benet. Jaja, vi har lovet at følge deres veje i aften.

Daniel fik oprejsning for det Sverre havde forsøgt at gøre
imod ham, og Sverre blev givet til ham i en pind. Jeg ville ellers gerne have talt med Sverre under klør.

Vi får givet Byen Brænder vores værts gave, en 4kg tung roulade, han var vist meget tilfreds.

Der blev spist, og Fessor delte ud af kød, grønsager og brød så godt han kunne, et par gange hentede Sorthøj selv til Jarlen, for at hjælpe lidt.

Så kom navngivningen, det var ok, man kunne forstå det, og der blev givet gode gaver. Pånær fra Katla, der bare havde taget en pind. Hun
opfører sig mere og mere som en åndsfraværende hvalp.

Jarlen har taget jord med fra Sorthøj, og en af forfædrene til at vogte over det.
Det hele sluttede med at nogle bevidnede at de kaldte sig Jarmers Sept, og folk skulle jage syndebukken og tæve ham.
Asbjørn og jeg så hvorledes jagten førte folk ind mod shelteret hvor Fessor sad
alene. Og siden Drifa ville flå nødderne af os, eller værre, lade os passe hendes unge, hvis Fessor kom noget til, så var det nok bedst
at vi stilte os op mellem kampen og Fessor.

Derefter var der ikke mere nogen syndebuk, og folk skulle selv tage deres tæsk, som det bør være sig.

Drageild ville være Jarl af Danmark, men Aslak udfordrede ham. Det var en stor kamp, men så kaldte Drageild Aslak for den Sorte Gode, en Spiraldanser!
Dette blev hurtigt undersøgt efter kampen, men hverken Jarlen eller andre fandt spor af orm i Aslak. Og han vandt
kampen, da Drageild først var blevet lagt ned.

Under kampen render en cliath gode fra Troldhøj rundt og prøver at skubbe folk tættere på kampen. Det er sikkert godt nok, men når han
får af vide af flere fostern at han skal pikle af, så skal han sq lystre. og når en adren siger det samme, så lystre man. Det gjorde han ikke, og der blev en kamp ud af det. Hvis Ildsjæl ikke havde lagt sig imellem så var Ragnar død.
Hvilket nok også ville være det bedste. Han havde sagt at han ville gøre det igen, at han ville gå mod ordre af flere over ham, at han var ligeglad. Sådanne ulve har
vi ikke brug for.

Der er nogle der mener at noget i litaniet bare er små bagateller, det er ikke bare mærkeligt, men FORKERT! Hvis man først begynder at se gennem fingre med småting, så er der ikke langt til at man lade andre ting slippe og til sidst falder vi.

Unique begynder at knævne om at hun ikke kan finde vi'et og kalder det for lort. Hun er nød til at blive sat på plads...

Katla synes åbenbart at det er for dårligt at vi ikke fortæller dem i Troldhøj alt hvad vi laver og at vi sikkert bare ligger og spiller pik på sofaen. Jarlen tryner hende verbalt, aldrig har jeg set en Rotegar kravle baglæns...
De mener åbenbart også at der er noget galt i at vi kan klare vores opgave alene. Tjae, jeg kan dække det meste af Sorthøjs land på den halve tid af enhver anden ulv, men jeg snyder jo også lidt. Men vi hjælper da hinanden, når der er behov for det, ellers klarer vi det selv, som enhver Fenrir bør gøre

Viborg folkene piver over en tidligere straf, hvor en af dem døde. Hvad pokker havde de forventet efter de villigt, VILLIGT! indtog draugr blod. De er sluppet billigt. Heroppe ville de alle som eén blive slået ihjel.

Men blotet bliver lukket og folk fester videre eller lægger sig til at sove.

Næste dag sejler vi hjemad igen, det går noget nemmere, da Liv hjælper med at holde Rans døtre på afstand, selvom det tydeligvis er hårdt og smertefuldt for hende at bære en del af byrden, så holder hun ud.
Men til sidst gider Ran ikke længere, hun knuser skibet, og lader hendes døtre om at klare os. ulve og forfædre svømmer rundt i bølgerne og kæmper, det går rimeligt, men Liv kan ikke nå rundt til alle de sårede, så jeg må hellere snyde lidt igen, og gå på vandet. Rans døtre er vist ikke helt tilfreds med det. Især ikke da folk nu, bliver lappet hurtigt af Liv, med lidt hjælp fra mig. og Jarlen begynder at beordre døtrene til at pisse af.
Alle kommer i land, men uden skib. Straks begynder forfædrene at snakke om at de skal have bygget et nyt et...