Vis tekst

  Sidst opdateret: 02. sep 2008 23:31
  Kan læses af: alle

Det er en god ting at spørge for at lære. Det siger både min alfa og Mika som har været dommer meget længere end jeg. Så længe man kender de rigtige tidspunkter for spørgsmålene er det passende at en yngre ulv spørger de ældre til råds.
Efter landsblotet har adskillige spørgsmål tumlet i mit hovede.

Jeg kender endnu ikke alle Danmarks ulve. Som jeg mødte dem første eller anden gang til landsblot erindrer jeg måske deres navn, måske deres rang, måske kun ansigtet.
Da blotet var igang og knoglen skiftede hænder iagttog jeg og forsøgte at placere de talende er i hierarkiet. Der var flere overraskelser.

Stålsang var den første. Jeg var der da han tog sin rang i Troldhøj sidste år, og ved det var hans første. Som han klart og enkelt talte for sin sept var det med en kraft der sang at selvom han ikke som Katla har haft den anden rang i lommen på prøve så er den ham alligevel nær. Og der var mange ånder og ulve tilstede til at se det.
Hvorfor tager han ikke den rang der lyder i hans tale og gerninger?

Senere bragtes en sag op der forundrer mit dommersind. Jeg har grublet - nu og tidligere - men kan ikke få det til at give mening.
En fostern dommer fra Sorthøj var blevet fornæmet groft af en cliath rotagar fra Troldhøj til sidste landsblot. Den ældre havde banket den yngre på plads flere gange, men uden at blive givet den overgivelse traditionen foreskriver. Til sidst mistede dommeren kontrollen over sin vrede og måtte trækkes bort fra den hårdt sårede rotagar for ikke at slå ham ihjel.
Der er megen nid de to imellem og den ældre dommer kræver en undskyldning og dømmer en straf til den stædige cliath for ikke at overgive sig som skikken kræver det.

Her fødtes min første undren: Hvordan kan han som retfærdig dommer undlade at gøre opmærksom på at også han selv har begået fejl? Han dømmer rask væk sin yngre fælle for ikke at ville overgive sig, men siger intet højt om at han - der ellers er af højere rang og burde være bedre - mistede kontrollen over sin Vrede og skadede en anden ulv alvorligt i sin rus. Han taler meget om at hans ære er gået for nær, men slet ikke om de skår han selv har slået i den. Tror han vi ikke ser det?

Jeg husker sagen fra i vinters, den var også under knoglen på Sorthøjs februarblot hvor mit kobbel var gæster. Dengang blev det afgjort at den forurettede fostern var velkommen i Troldhøj, og når han kom og så til ville den yngre ulv med den hurtigtløbende tunge få en passende og fortjent straf.
Men jeg så ham ikke på besøg i Troldhøj i løbet af forår og sommer. Han kom ikke for at få den ret og oprejsning han ellers havde talt så meget om.
Og nok har vi alle nok at gøre, men en aften til en tur sydover havde nok været muligt for at svale hans sviende ære, nu hvor han havde udbredt sig så meget om sagen.

I stedet skar han hele redeligheden i også landsblotets knogle. Der var knurren og sukken blandt adskillige af jarlerne og de ældre i cirklen, som måske mente at sagen var for lille til at kræve så megen opmærksomhed eller at der var vigtigere ting at bruge tiden på nu hvor vi alle var samlet.
Her blev jeg så forundret at jeg skar min undren i knoglen. Det er måske fordi jeg endnu er så ung, men jeg forstår ikke hvordan den sag kunne tages op et år efter. Hvis ikke det har været vigtigt nok til at han er kommet og har taget det han blev lovet til februarblotet kan det så være vigtigt nok til at tage op til landsblot? Mit spørgsmål blev ikke besvaret med andet end at Sorthøj var en travl sept og han havde været optaget. Alle 7 måner fra vinter til sensommer!

Jeg forstår ikke hvorfor han ikke blev irettesat af de ældre for at spilde forsamlingens tid. Hvis ikke en fostern kan sørge for at få sin ret fra en cliath inden fire årstider skifter, hvorfor er han så fostern? Jeg vil spørge Mika til råds, hun er ældre og klogere end jeg. Måske kan hun forklare sagen så jeg forstår det.

Noget af det sidste der skete var næsten lige så uforståeligt. Måske er sikkene for god opførsel anderledes fra sept til sept - det er i hvert fald den eneste forklaring jeg kan finde selv.
Først på blotet holdt jarlerne råd for sig selv. Som knoglen begyndte at længtes mod ilden trådte Enevold, Sorthøjs Holder af Landet, frem og forlangte i cirklen at få besked om hvad der var blevet talt om på jarlrådet.
Har Sorthøj anden skik og brug om den slags end vi har i Troldhøj? For som jeg har lært det har man ingen ret til at kræve forklaringer af dem der er langt over en selv - og da slet ikke i cirklen.
Havde han haft højere rang kunne det gå an, eller endda hvis han havde være hvalp, for hvalpe må altid gerne spørge (selvom det ikke er altid de får svar). Men Enevold som er cliath skulle have vidst bedre, og have gemt sine spørgsmål til sine septældre på et mere privat tidspunkt (og selv da nok have formuleret en forespørgsel i stedet for et krav). Det er i hvert fald hvad jeg er blevet lært.

Enevold er ældre end mig, og holder poster i sin sept så jeg forstår kke hvorfor han begik så banal en fejl at spørge på et uacceptabelt tidspunkt. Det havde jeg ikke gjort.