Vis tekst

  Sidst opdateret: 28. nov 2003 22:03
  Kan læses af: alle

Der er gode blot og så er der de blot, hvor man burde have blevet hjemme og lagt halen over næsen. Og så de blot, hvor man burde have drukket sig fuld eller røget sig megaskæv eller noget, og først vågnet op hen på morgenen med de store tømmermænd.

Først var der sagen med Mikael, der efter Alfa-ordre partout skulle med til aftenens blot, men som det meste af eftermiddagen gjorde sit bedste for at slippe ud af Mugges kløer. Det blev til adskillige flugtscener gennem byen, et enkelt grimt optrin i en bus på rutebilstationen, og en meget presset episode på fortovet foran Sortmånes lejlighed efter Mikaels uventede tur gennem en rude fra anden sal. Tak til Bjørn og almindelige menneskers ligegyldighed overfor "sådan nogen typer" der roder rundt på fortovet.

Så blev det endelig Blot-tid, og så fik Mugge influenza. Sært - det burde man da lige kunne Skifte sig ud af. Næh. Nåh-da. Mens kødet blev stegt og Blotet startet ihukom Mugge en saneringsmoden ejendom på Hasle Torv og en sær klat et eller andet, som han trådte i under en casual inspektion. Han havde godt nok på fornemmelsen at det nok lige skulle kigges på, men så var der det ene med det andet med det tredje, og så tog dagens baby-sitting al tid. Med sammenbidte tænder og værkende muskler satte Mugge sig for at vente lige til Blotet var overstået, og så lige snakke med en af Goderne sådan i al privatlig stilhed. Der er sgu' ingen grund til at råbe op med sådan noget.

Så skulle Mikael håndfæstes, og det var sgu' heller ikke særlig snedigt, mente Mugge. Men alfaen får, hvad alfaen vil have. Måske håbede han også lidt at slippe af med det skide, fordrukne Slægtsfolk, der på mystisk vis formåede at tage så meget tid og opmærksomhed fra septens ulve. Men det bragte sørme Drageild tilbage, og inden Mugge fik tænkt sig ordentligt om fik han lige smidt Knoglen for fødderne af en Athro med et foragteligt hvæs og en dårlig tale. Det mente Mugge egentlig heller ikke var så klogt, set i bakspejlet, men når nu manden opførte sig som en idiot ... Der lå nok også et par døde hunde halvt begravet mellem Mugge og hans gamle alfa, kunne man tænke sig. Det kunne også have været "influenzaen".

Så var der septens hjertelige velkomst-slagsmål, hvor Drageild fik kløer og tænder at føle. Det var egentligt fint, indtil Mugge i handlingens øjeblik mente at det kunne være nok, og ville pille en Kriger af bunken. Mugge har få gange i sit liv været ude og kigge ned i den store å der kun flyder én vej, men heldigvis er der jo Bjørn. Et uventet flashback til Schwartzwald-tiden satte kronen på værket, men gjorde måske klart for Mugge at hans gamle sept sidder dybere i såret end han troede. Lorteaften. Lorteinfluenza. Lortesept.

Så var det tid til "Drageilds Rotegar" - et fåtal af ulve har fået skovlen så grundigt under Mugge som Drageild den aften, og måske så ingen andre end Mugge det fulde omfang. Man skal aldrig vende ryggen til en Athro Skald. Slet ikke når man lige har pisset ham af, og man ikke tænker alt for klart og har smeltet fåreost i hovedet i stedet for Rotegar-overblik. Eller måske var det bare en tilfældighed. Mugge blev en trættere og trættere ulv til det længste Blot i verden. Der er bare nogen dage hvor man skulle have blevet hjemme og set "Punisher" igen.

(Disclaimer: Ovenstående er ikke et officielt Blot-referat)