Karakter

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Olav Slægtsløs (inaktiv)

Fenrir Menneske Gode
Spiller: Troels
Rang: Fostern (2)
Månefase: Gode
Født: Menneske
Stamme: Fenrir
Sept: Himmelhøj
Kobbel: Panserkæft
(Log ind for billede)

Et sted på Island løber to skikkelser over isen. Den ene lidt mindre end den anden. De slæber et livløst dyr efter sig.
Da de ankommer til bålpladsen, rejser der sig et hyl fra den forsamlede flok. De hilser jægerne der vender hjem med byttet. Den største af de to skikkelser skubber den mindre frem foran sig, hen mod cirklen af mennesker. ”Se hvad knægten har nedlagt, faktisk uden hjælp fra mig” Den mindste af de to slæber stolt dyret hen mod en person der står med stor kniv i den ene hånd, og en grilltang i den anden. ”Og selvfølgelig trådte han til side og takkede på vores alle vegne” ”Jeg er sikker på han har noget han gerne vil spørge jer alle om i aften”
Dette, og de to foregående timer, var begyndelsen til slutningen, der skulle blive den nye begyndelse.

Elva er Modi af Fenris æt. Han er stolt kriger og kæmper for Gaia og sine nærmeste. En ting har altid interesseret ham: Godens virke. Det er ikke fordi han hellere vil være gode, han har bare altid beundret det en gode kan, og derfor nysgerrigt snuset til sig. Det var derfor en meget glædelig overraskelse da hans søn, Olav Elvason blev født under sejlmånen, og skulle være gode.
Olav er vokset op i stærk forbindelse med sine varulveslægtninge. Han var ikke særlig gammel da han så en gå i crinos for første gang. Noget hans åbne barnesind godt kunne acceptere, om end han begyndte at græde. Men en person i crinos virker knap så farlig, når han laver kigge-buh!
Hvis varulve af Fenris æt er konservative, og Sorthøjssept er meget konservative. Så er, Grimsvötn-septen, den islandske sept hvorfra Olav kommer, meget stok konservative. De følger litaniet, uden at stille spørgsmål, og det er MEGET vigtigt a man viser respekt for dem over en.
Han har lært mange ting på den hårde måde. Nummer et didaktiske værktøj, brugt i Grimsvötn-septet, er tæsk. Han, og de andre hvalpe, er kort sagt blevet banket på plads. Olav i nogen højere grad fordi han tit er fremme i skoene, og det kan godt give et rap over poterne.
På et tidspunkt synes han det var på tide at fik sit gennemgangs rite. Det var de ældre ikke enige med ham i. Han insisterede så hårdt, og blev ved med at plage, så til sidst ville de give ham en lærestreg. De gav ham en meget svær opgave. Da han klarede den, blev han en torn i øjet på de gamle i septen. Da muligheden for at sende nogle af de unge varulve ud i verden, og få nye til øen, var der mange der mente at Olav var et naturligt valg. Olav syntes det var en mægtig ide, og mest af alt ville han gerne til Sorthøjsepten. Olav selv går meget op i at og ære og være i kontakt med forfædrene, og det samme havde han hørt, gør sig gældende i Nordjylland.

hehe ;) Jeg vil også have citater ind:

"Vet allé mine forfæ-dres ånder"
"Mjer er alveg Skitsame"
"VULKAAN BETVINGER"
"Min far [bla bla]..."